S/S Frederik

S/S Frederik

Hvis jeg skal tænke tilbage på et af mine bedre vragdyk, så kommer tankerne bestemt hen på S/S Frederik nord for Anholt. Sigten er næsten altid god i området, og vraget er meget nemt at dykke på. De 95 år på bunden af Kattegat har efterhånden sat sine præg på vraget, der er en smule sammenfaldet, men bestemt et besøg eller 3 værd.

S/S Frederik er egentlig et fragtdampskib bygget i Helsingborg i 1881. Det 88 meter lange dampskib vejede 1243 brt. Den 27. September 1903 var S/S Frederik på vej fra Luleå mod Hull i England med lasten fuld af tømmer og jern. Kl. 05.00 kom den Norske damper Lyra i vejen, og kollision var uundgåelig. Den 20 mand store besætning blev reddet ved kollisionen, men S/S Frederik havde fået dødsstødet og stod ikke til at redde.

For et par år siden besøgte jeg sidst S/S Frederik på en weekendtur med Ole Rømer. Vi var 3 dykkere, der skulle dykke sammen. Jan og Ib var svømmet i forvejen. Jeg skulle lige have mit undervandskamera med, før jeg begav mig mod bunden. Mens jeg glider ned langs med bundtovet begynder jeg på 16-17 meters dybde, at kunne skimte bunden og Jan og Ib. Lige ved siden af de vragrester hvor der er bundet på, er der et eller andet der gemmer sig. Jan og Ib lyser og kigger ihærdigt. Jan fingerer i alt hast, at jeg skal skynde mig at kigge og tage et billede, mens Jan bader det sorte hul i et hav af lys. Lige før den forsvinder, ser jeg bagkroppen af en troldkrabbe og når lige at rette blitzen ind og skyde et billede. Sikke en stressende start på et dyk bare for en s&ldots;. krabbe!!!!!!!

Vi kigger alle på hinanden "hvor skal vi svømme hen??" Jan tager lederrollen, og vi svømmer stille og roligt efter ham. Nogle af de højeste vragrester rager 6-8 meter op fra bunden. Jeg tør ikke tænke på, hvor smukt et vrag det har været i de første år efter forliset med master og tovværk, men dengang var mine forældre ikke engang født!! S/S Frederiks maskine var en 2 cylindre dampmaskine på 187 HK., men det er lidt svært at se, hvad der er dampkedlen. Iblandt vragresterne er der mange store beholdere, der delvis er overgroet af sønelliker og dødningehåndkoraller. Jeg ved ikke, hvilken funktion de engang har haft, men det ligner mest af alt en del af en torpedo. Sporadisk svømmer små stimer af skægtorsk og lubber forvirret og forskrækket rundt, over de fremmede der er kommet på besøg.

Længere fremme har Jan fundet noget inde under nogle vragrester. Lyskeglen søger rundt inde i mørket. Pludselig ser vi på en rustbrun jernplade en dejlig stor fed rødbrun rødtunge på den rigtige side af 45 cm. Jeg kan allerede mærke mundvandet, og begynder at finde min kniv frem. Rødtungen er dog ikke dum. Der er nok en årsag til, at den er blevet så stor. Det var umuligt for os at komme de 1,5 meter ind mellem vragresterne og hakke fisken. Havde vi haft en harpun var sagen peace of kage, men den havde vi desværre ikke fået med.

Lidt efter ser vi en fin taskekrabbe, der skutter sig i et hul helt nede ved bunden. Den bliver hurtigt foreviget. Længere ude på sandbunden ser jeg noget tang der bevæger sig. Det skal lige undersøges. Det viser sig at være en lille sandkrabbe der påklistre tangrester på sit skjold som camouflage. Ude på sandbunden ser jeg flotte søfjer der mest af alt ligner indianerfjer.

 

Som vi svømmer afsted over vraget, ser vi 2 kg.’s lubber svømme ind og ud af vraget i passende afstand fra os. I tidens løb har erhvervsfiskerne prøvet lykken på dette vrag - det ser man tydeligt. På store partier ligger der trawlrester spændt ud, som var det klistret på vraget. Imellem disse store masker er der et mylder af sorte slangestjerner. Pludseligt ser jeg noget ubehageligt og bliver hurtigt glad for, at jeg kan gemme mig bag min maske og tørdragt. På et træstykke myldrer det med hundrede af sorte slangestjerner mest af alt som i en ormegård. Slangestjerne minder i den grad om store modbydelige fugleedderkopper!! Hvad årsagen til at alle de slangestjerner netop var samlet på denne lille plet, fandt jeg aldrig ud af, men efter et par hurtige skud svømmede jeg hastigt videre.

Længere fremme støder vi på nogle af spanderne, der ligner en kæmpe stor græsrive, hvor tænderne peger op mod overfladen. Ib svømmer ind mellem spanderne, mens jeg tager et par billeder. Går man tæt på detaljerne, ser man pludselig en helt ny verden på vraget i form af nøgensnegle, eremitkrebs, tangspræl, rejer, søstjerner m.v.

Vi ser på divetimeren. Tiden er ved at være gået. Lige før vi begynder opstigningen langs bundtovet, ser jeg et spil med en flot koloni af hvide dødningehåndkoral. Jan står lige model et minuts tid, mens jeg tager de sidste billeder, før vi atter begiver os mod overfladen. Et dejligt dyk er overstået, og jeg gælder mig allerede til, at jeg næste gang skal gense S/S Frederik.

Da vi atter står oppe på dækket, viser Jan mig en lille glasflaske som han har fundet ved vraget. Flasken er lavet af klart glas. Da flasken bliver renset og vasket, kan vi se, at der var indstøbt skriften "JÔNKJØBING". Det er lidt sjovt at tænke på, at denne lille flaske er over 100 år gammel. En af de andre dykkere kommet op med en gaffel og ske. Når man tager de 95 år på bunden af havet i betragtning, er dette bestik i utrolig god stand. Man kunne faktisk godt benytte det til aftensmaden!!

Som tidligere nævnt kan man tydeligt se, at vraget er noget medtaget af 95 år på bunden af Kattegat. Men det betyder, at der er meget få steder på vraget, hvor det ikke er muligt at komme ind og kigge. Jeg vil dog godt vedkende, at det kan være svært at se, hvor for og agter er på dette vrag.

S/S Frederik ligger i dag på 28 meter vand på positionen 56.58.420 N

11.41.378 Ø

 

Tilbage                                                          Forside