HUNDESTED HAVN – ET ANDERLEDES DYKKERSTED

Hvis man som dykker får spørgsmålet ”Kan man dykke i en havn”, så vil mange dykkere sikkert svare nej, men i princippet kan man dykke alle steder hvor der er vand. Det er bare ikke lige sjovt alle steder. Og her kommer det spændende med at dykke i en havn.

Den havn som jeg personligt vil kalde for et af Danmarks bedste ”stranddykkerperler” er Hundested gamle færgehavn. Da den gamle færgerute til Grenå blev nedlagt, har færge- lejet ligget uberørt hen. Hundested havn der er en privathavn har dog planer om at udvide erhvervshavnen, så jeg kan ikke længere sige hvor lang tid denne perle vil bestå.

Det er nogle af mine dykkervenner fra dykkerklubben i Hundested HAJEN der har vist mig hvordan der ser ud i det gamle færgeleje. Nogle af dykkerne synes at dykkeriet var meget bedre dengang færgerne sejlede. Dengang blev færgelejet ”renset” for alverdens møg og skidt mindst 2 gange om dagen. Det sker ikke længere. Det har den følge i dag, at man næsten ikke kan se de store kampesten der ligger på bunden. Stenene havde den funktion, at de skulle sørge for at den bløde bund ikke blev spulet væk, så fundamentet med tiden ville blive undergravet. Det er uhyggeligt så meget kraft en færges skruer har. Når færgerne laver så meget ravage i vandet flere gange om dagen er det begrænset hvor meget liv der kan få fred til at gro – i hvert fald floraen. Med nedlæggelsen af færgeruten er der næsten opståen en marin undervandsnaturpark, der så absolut er et besøg værd hvis man kan glæde sig over fladfisk, torsk, kutlinger, ål, ålekvabber, søanemoner, søpunge, sønelliker, bløde koraller, krabber, nøgensnegle m.v.. Det er blot nogle af de arter som jeg har set i Hundested havn. Når vandet ikke længere bliver oprørt får specielt floraen meget gode vilkår. Det er meget tydeligt at se.

Hvis du ønsker at dykke i det gamle færgeleje er det nemmest at springe i vandet fra kanten af. Der er knap 3 meter ned til overfladen, men det er kun en vanesag  at tage springet. Hvis de skal have kameraudstyr med, så få det hejst ned til dig når du er kommet i vandet. Kast det aldrig i vandet. Når du springer, så hold godt på dit udstyr og husk at puste noget luft i opstigningsvesten. Er du ikke til udspring med fuldt udstyr kan man kravle i vandet fra stenene lige nord for færgelejet. Det er i øvrigt også her man kravler op igen. Hvis du springer i i færgelejet er dybden ved normal vandstand ca. 5 meter, så der er ikke chance for at du rammer bunden.

Prøv at følg bolværket ned til bunden og se hvor meget liv der er på dem. Hvis man er til marinebiologi eller undervandsfotograf er det et sandt mekka. Specielt en macro optik er meget god. På søjlerne starter livet allerede lige under overfladen. Tættest på overfladen er søjlerne mest domineret af blåmuslinger. Længere nede begynder søpungene at dukke frem. Tættere på bunden kommer så sønelliker, søanemoner og bløde koraller. Imellem denne skønne cocktail er der hundrede af hvide rurer der som små hungersramte børn i Afrika, strækker deres fangearme ud efter mad. På et dyk fandt jeg på en af søjlerne 2 meter under overfladen en 20 cm. Torsk der prøvede at gemme sig under nogle søpunge.

Det som jeg indtil nu har nævnt at positive ting ved at færgerne ikke længere benytter havnen har også en bagside. Bunden bliver aldrig mere renset. Det betyder, at der oven på bunden ligger 20-40 cm. slam der meget nemt hvirvles op, med dårlig sigt til følge. Der er derfor kun en vej og det er frem, hvis du ikke vil dykke i et røgslør som på et værtshus når det er værst. I store partier af havnen er bunden dækket af et hvidt ligklæde, men helt død er bunden nu ikke. På flere stentoppe er der sønelliker der har sat sig fast. Når man dykker hen over bunden der til forveksling ligner et snelandskab, bliver det flotte snelandskab pludselig brudt at dyrespor. Det er strandkrabber, der trods den bløde bund, med en balletdansers elegance, spurter af sted uden at synke helt i.

Ved bolværket hele vejen rundt om færgelejet er dybden ca. 5 meter, men man skal ikke bevæge sig meget væk fra boltværket før dybden hastigt øges. De fleste steder falder bunden med en hældning på 35 grader. Ude midt i færgelejet for enden af molerne er dybden således 12 meter. Denne store dybde så tæt på land gør havnen til et fint uddannelsessted af dykkerelever.

Jeg har tidligere beskrevet hvordan det marien liv trives godt i færgehavnen. Vi mennesker gør også noget for at der skal være noget at kigge på i havnen. Det er ikke småting man kan finde på bunden. Forrige gang jeg dykkede i havnen fandt min makker en sort gummifod til en 15 liters dykkerflaske. Ellers er det cykler, cykelstativer, skraldespandsstativer, knallerter, stiger og andet godt der ender på bunden af havnen. Det er nu engang utroligt at vi mennesker tror at tingene forsvinder fra jorden når de kastes i havet!!!

Jeg har tidligere beskrevet at bunden består af et tykt lag slam. Det betyder også at når vinden er i retning af syd eller vest, så kan det ikke anbefales at aflægge havnen et besøg under vandet. Sigten er simpelthen elendig. Der skal mindst gå et par dage med helt stille vejr eller vind fra øst. Bedste årstid med klart vand er i den kolde tid. Dog er der mest liv i den varme periode af året.

I kølvandet på diverse broer der i de senere år er bygget i Danmark, og deraf nedlæggelse af færgeforbindelser, er der andre steder i Kongeriget Danmark hvor der måske er en nedlagt havn der er et dyk eller flere værd. Hermed er der givet noget inspiration videre.

Tilbage                        Galleri                           Forside